Category Archives: Interessant

En historie til skattedebatten

I min pause på DTU, kom jeg lige kigge lidt på GratisDNS‘s forum.
Der var en sjov lille historie som giver lidt til eftertanke til den skattedebat som er meget oppe i tiden.

Mange brokker sig, fordi de kan, men måske skulle man lige tænke på hvem der også er med til at betale gildet.
Nå, jeg må vist videre i dagens tekst.

At arbejde mere effektiv

De perioder hvor jeg arbejder allerbedst er mellem 6 og 9 samt mellem 22 og 01, men da disse tidspunkter også ofte er der hvor man enten sover eller har travlt med at komme igang med dagen, er det lidt trist.
Derudover arbejder jeg også bedst, hvis man er presset/stresset med det man laver, hvilket ikke altid er lige praktisk, da man også ofte laver fejl eller ikke når det hele.

Torsdag morgen sad jeg i en pause til Algoritmer og datastrukturer og læste en udemærket artikel omkring at øge sin produktivitet. Den hedder [33 Rules to Boost Your Productivity][rules1] og efter at have skrevet den første artikel, fandt forfatteren lige [33 nye ideer][rules2] (og faktisk også en tredje).
Det er måske ikke lige alle 66 regler som er lige nyttige, men der kommer i hvert fald en del hints. En del af dem ved man selvfølgelig godt i forvejen.

Nogen af de ting som gør at jeg arbejder bedre, er at høre noget musik. Det skal helst være noget rock, eller i det mindste noget med noget fart på, og det skal helst ikke krydres med f.eks. et TV som kører i baggrunden, da jeg nærmest aldrig kan undgå at følge/lytte lidt med det.

De ting som der gør at jeg arbejder bedst, har jeg prøvet at liste op her:

  • Når der er ryddet op
  • Når man ikke har vasketøj, rengøring og andre overspringshandlinger at lave
  • Når jeg arbejder mod tiden, som gør at handlingen skal gøres nu-nu-nu
  • Når jeg arbejder via et versionstyringssystem, som f.eks. [svn][svn]
  • Når der ikke er noget internet
  • Når der er mørkt udenfor

En af de tiltag som jeg også prøver nu, er at løbe 3 gange om ugen. Det skulle være med til at få noget mere energi, og indtil videre holder jeg da det ret godt, efter at have gjort det i lidt over en uge.

En anden ting, hvor jeg faktisk også arbejder ret godt, er når der ikke er fast internetforbindelse. F.eks. når jeg sidder i et tog som nu, så lever jeg fint med at jeg bare kan forbinde op via GPRS igennem mobiltelefonen, og så lave de rettelser på websider, eller igennem SSH til mine servere, som der nu skal laves.
Det kan f.eks. også være som nu, hvor jeg endelig får taget mig sammen til at skrive et nyt indlæg i min “blog”. Her vil jeg lige gøre reklame for [Telmore](http://telmore.dk/) som lige har sat GRPS MB ned til 8 kr fast, og her i en periode helt ned til 4 kr per MB. Alligevel ser jeg da frem til at DSB får en form for trådløs forbindelse i togene.

[rules1]: http://www.stevepavlina.com/blog/2007/05/33-rules-to-boost-your-productivity/
[rules2]: http://www.stevepavlina.com/blog/2007/05/33-rules-to-boost-your-productivity-volume-2/
[svn]: http://subversion.tigris.org/

Benzinpriser.dk widget

Heldigvis er benzinpriserne kommet under 10 kr igen for en liter, men er dog stadig 1-2 kroner over det jeg gav, dengang jeg købte bil for lidt over et år siden.
Lige siden dengang, har jeg fulgt godt med på benzinpriser.dk, for nu at se hvor jeg skulle købe benzin næste gang. Benzinpriser.dk-widget
De har nu været så flinke at udgive en widget til en prisoversigt. Den mangler dog stadig lidt funktioner, men den er der.
Jeg har selvfølgelig allerede skrevet en mail til dem, med hvad jeg synes der mangler af forbedringer. Så er det bare at se, om de lytter til mig :)

Weee, DR trampet ned af regeringen

Som jeg skrev i går, ville DR hæve licensen smat kræve ind for alle medier som kan modtage radio og tvsignaler.
Det er vi selvfølgelig mange som er utilfreds med. Især os studerende, som mest af alt ønsker en studielicens, da vi stort set aldrig får set DR. Nok om det – til morgenmaden sad jeg og læste i Politikken, og på forsiden stod den gældelige nyhed, at vores regering ikke går med til højere licensbetaling, da det er i modstid med skattestoppet.
Nu når vi er ved politik, så skal vi jo forresten stemme i dag – jeg tror dog desværre ikke at jeg får tid til det – smutter på DTU nu og skriver på et projekt, og kommer nok først hjem igen sent i aften, efter at jeg har været til Macværk.

ARGH… hvad går der galt for DR?

Lige pt sidder jeg på DTU og venter på at mødes med et par andre fra min uddannelse, så vi kan komme igang med at skrive et projekt. I den forbindelse sad jeg og læste lidt på nyhederne.tv2.dk, som for i øvrigt er et udemærket site at læse nyheder på.
Men i min søgen på en dejlig nyhed til at starte en mandag på, faldt jeg over denne skræmmende nyhed.
Hvorfor er det lige at alle os studerende og andre fattige, som mere eller mindre alle betaler licens, skal betale mere for nogle kanaler som man alligevel ikke får set. Personligt vil jeg aldrig finde på at se en historie-, børne- eller for den sags skyld en ungdomskanal. I forvejen synes jeg at vi betaler alt for meget i licens for ingenting. De fleste går alligevel til et stort byggeri, som vi nok alligevel kunne have undværet.
Derudover vil de også til at kræve licens for computere med tv-kort. Den del kan jeg godt forstå, men det bliver da lidt fucked up, hvis de vil til at kræve licens for alle mobiltelefoner, pda’er mm. Så kan jeg da i hvert fald forstå hvorfor flere vil lade helt vær med at betale noget….

Suduku og tidsmisbrug

Nu er det ved at være noget tid siden at sudoku kom til landet og blev en meget populær leg at misbruge ens tid på. Jeg må også indrømme at der til tider er gået lidt for meget af min tid med at løse de tre på bagsiden af politikken hver dag. Jeg har dog nu besluttet at jeg ikke løser flere flere sudokuer, med mindre at jeg virkelig ikke har andet at lave – hvilket nok aldrig sker.
Men nok om det, en gang i mellem kigger jeg lige min statistik for lauer.dk igennem, og faldt over at næsten 800 bare i denne måned, er kommet til mit website bare ved at søge på ordet “Sudoku”. Jeg kan da også se at hvis man søger på ordet, at jeg opstår på første side.
Nu vil tiden så vise, om dette indlæg giver endnu flere besøgende – selvom der egentligt ikke står noget brugbart om at løse sudokuer. Et lille råd skal dog lyde – kom ud af det – du har sikkert mange andre vigtigere ting at bruge din tid på.

Hvad bruger du dit liv på?

En undersøgelse fra Tyskland, har kortlagt hvad en person på gemmensnitsalderen 78 år, har brugt sit liv på igennem tiden. Videre har den australske nyhedssite “news.com.au“, offentliggjort nogen af de mange tal, som måske overrasker nogen personer.
F.eks. kommer man til at spise i omkring 5 år af ens liv og ser TV i omkring 5 1/2 år. Den største punkt på listen er selvfølgelig sove – som vi bruger over 24 år på i vores lange liv, hvilket vil sige næsten 1/3.
Jeg tror dog at de tal, ville ændre sig lidt, hvis de lavede den samme undersøgelse om 50 år. Jeg tror i hvert fald på, at der findes mange mennesker (læs unge) i dag som bruger/kommer til at bruge mere end 4 måneder på computerspil igennem et helt liv. Men nok om det.
Jeg har i hvert fald selv brugt for meget tid på IRC, men man lærer vel af ens fejl…

Ellers går det stille og roligt her. Kæresten er på ferie og resten af ugen er jeg hjemme ved mine forældre. Hvis nogen forresten står og skal bruge prisen på en udstødning til en Nissan Sunny 1.4 fra 1992, så koster den 1814,32 kr. ved SuperDækService. De kan forresten helt klart anbefales – de yder en god og hurtig service.

P990 kommer snart!

Så kom den endelig, eller det vil sige i første kvartal af 2006, min (kommende) mobiltelefon. Nogen billeder kan ses her.
Jeg har nu haft en P800 i 3 år siden, hvilket sådan set et fra telefonen kom ud på markedet.
Jeg har været utrolig glad for den igennem tiden, selvom batteritiden nu er ved at være ret lav. Derfor har jeg købt et nyt batteri, og håbede at den kunne holde til den nye p9xx/p1000 ville komme.
Efter at have haft min telefon i så lang tid, synes jeg godt at kunne være bekendt i at købe en ny.
Af funktioner som jeg synes der er værd at bemærke kan nævnes
p990

  • WIFI
  • Radio
  • 2 Mpix kamera
  • Understøttelse af 3G netværk
  • Fast tastetur
  • Touchscreen
  • Ægte USB
  • Op til 4GB udvidelseskort

WIFI er rart når man går på DTU, og lige skal se på intranettet omkring næste blok. Eller hvilke sider/opgraver man nu skulle have haft læst til :)
Radio er også en fed ting – især når man kommer ud for ting som Seestulykken hvor vi boede ret træt på og ikke havde strøm, eller mistet stømmen pga orkan og dumme tdc-medarbejdere. Lad os nu bare se hvor godt signalet er ved dem.
Kameraet bliver nok ikke den ting jeg bruger mest, men nu er jeg også vant til det 0.3Mpix som sidder i en p800. Ægte USB er også en meget fed ting. Det betyder at man imens man synkronisere den med USB, sammentidig kan lade den op – og at man altid kan lade den op fra ens bærbar, hvis man bare har det kabel med.
Ja, en GPS modtager ville have været fint, men så ville det bare få prisen længere op end de 5-6.000 som den nok kommer til at koste.

Mange vil mene at telefonen er alt for stor, men det må de om – jeg har brugt for en PDA/mobil, hvor jeg kan holde styr på firmaet sammentidig med at jeg befinder mig i langt væk fra en computer.

StarWars og postfix

Så fik jeg set en af de film som bare skulle ses. Selvom man næsten kunne regne ud hvad der ville ske i filmen, er det jo altid godt at få det bekræftet. Men jeg vil nu sige, at det er lidt mærkeligt at se en film og så først føle at historien starter når filmen er færdig. Men nu får man helt lyst til at hele serien igen. Kan næsten ikke huske de gamle, men der går nok lidt tid før jeg får taget mig sammen.

Ellers ikke så meget nyt. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor postmaster@hostname fik mails tilbage som blev sendt fra mine servere, hvis de ikke kunne leveres, men efter at have googled det lidt, fandt jeg ud af at min gode ven Timmy, havde haft samme tanker som mig. Han spurgte løs på postfix-listen, og fik følgende svar: http://pub.rwxr-xr-x.dk/postfix/Answer_and_Problem.txt.
Derfor blev løsningen at definere sendmail med parametre per vhost, hvilket ikke er nogen pæn løsning, men åbenbart det eneste som virker.

Macfest og spyware

Jeg vil starte dette indlæg med at gøre lidt reklame for macfest.dk, som er et arrangement for alle macbrugere i Danmark.
Man kan vel kalde det for et slags netparty, hvor man har mulighed for at hygge sig med andre macbrugere, deltage i konkurrencer samt være med til nogen af de mange workshops som bliver afholdt under arrangementet.
Det hele bliver afholdt mellem den 29. april og 1. maj 2005 på en skole tæt ved Århus.
Hvis du er den heldige ejer af en mac – og har lyst til at være lidt social med et par andre brugere, vil jeg da anbefale lige at kigge forbi deres hjemmeside. Det koster forresten omkring 200 kr. for hele weekenden incl. mad og drikke, og kun halv pris hvis du er under 15 eller studerende.

Hvis du ofte har gået og spekuleret på hvor adware og spyware kommer fra, kunne du tage et kig forbi denne artikelcomon.dk. Det er en lille klumme hvor Peter Kruse (!) beskriver sine opdagelser, da han ville undersøge om hvordan man finder sådan nogle firmaer, som tilbyder at adware og spyware på websider, samt hvor mange penge der er i det. Faktisk en interessant artikel – selvom den kommer fra Comon :)