Monthly Archives: august 2005

Så er starten gået

I går var så den første dag på DTU, hvor vi startede med en gang morgenmad sammen med de andre nystartede Elektroteknologi og Kommunikationsteknologi-studerende. Derefter blev vi delt ud i nogle tankelgrupper, som er en slags lille hjælpe gruppe, hvor en ældre studerende kan hjælpe os nu igennem det første år på studiet.
Efter en rundvisning og et par taler, så blev det igen tid til at drikke lidt igen – men nu holder jeg vist også pause indtil på fredag, hvor der er sensommerfest.

Lige nu, prøver jeg på at komme igennem en bog som hedder “Fundamentals of Digital Logic with VHDL Design”, hvilket er ret tør. Især når det ikke lige frem er det emne man interessere sig allermest for. Men jeg kommer vel nok igennem. Forelæsningen starter først klokken 13 og nu er klokken ca. 9.

Skål!

Hey, så er man kommet hjem fra en kanon rustur og er selvfølgelig godt smadret. De sidste par dage er det ikke blevet til meget mere end 3-4 timers søvn hver nat sammensat med en masse øl.
Faktisk drak vi så mange på vores rustur, at vores rustursvejledere ikke havde set noget ligende. 4100 øl på 5 dage og 60 personer. Det må man sige at være ret godt klaret. Den lokale købmand som leverede øl, kunne i hvert fald ikke følge med.
Nå, men nu vil jeg til at få svaret på en masse mails og så liste i seng – fik kun en times søvn i nat.

Rustur

Nu er der kun en uge til at jeg starter mit nye studie på DTU. Det betyder at det er blevet tid til rustur, som der for min gruppe kommer til at foregå i nærheden af Skælskør i en stor spejderhytte. Sjovt nok, så var jeg til grillaften i lørdags, hvor en af dem som står for rusturen også deltog, så jeg fik et par gode ideer til hvordan jeg kunne udklæde mig – men da jeg skal være en pimp, bliver det nok ikke til den store udkældning fra min side.

Helpdesk som i gamle dage

Nogen gange, kan de computerproblemer man hjælper venner og bekendte med, som der for en selv lyder som utrolig simple computerproblemer, være noget som der er meget svært for de nye computerbrugere at forstå. Det kan i denne sitiuation være meget svært for den hjælpende at sætte sig i den andens tanker, og sige de rigtige som, som får brugeren til at forstå emnet.
Denne lille video sætter en meget simpelt ting, som jeg tror (og håber) at alle kan finde ud af, i et lignende perspektiv, som de nye computerbrugere har til emnet.
Filmen er på norsk, men det er nemt nok at forstå hvad de siger – hvis billederne ikke siger alt :)
Filmen kan hentes her: helpdesk.wmv – 4,4 MB

Hvilket samfund lever vi i?

Helt ærlig, godt nok er benzin og boligpriserne steget helt vildt, men derfor har vi jo stadig flere penge at gøre godt med, end vi har haft tidligere. Sådan skulle man dog ikke lige tro det, hvis man læser Ekstra Bladet i dag.
Der er nemlig hele to dårlige eksempler på folk, som mener at det nærmest gælder deres liv, bare for at spare lidt penge.
Først kan man tage danskerne i denne artikel. Hvem er det lige der er i så meget penge nød (eller virkelig skal på toilettet), der vil kæmpe omkring nogle toiletruller som der er sat 5 kr ned? Helt ærlig.. folk må da lige slappe lidt af.
Så kan jeg måske have lidt mere forståelse for de amerikanerne, som stod i kø for at købe nogle billige Ibooks fra Apple. Jeg læste først artiklen på Ekstra Bladet og tænkte “nå ja”, hvis de var så billige og ellers i god stand, så er der jo lidt flere penge at spare, end der var på de toiletruller. Men da jeg så tjekkede op på deres kilde, fandt jeg ud af at det drejede sig om nogle 4 år gamle ibooks til 300 kr. Så faldt respekten lidt igen… men okay, hvad gør man ikke for at få en mac :)
*/me nusser sin powerbook*

coconutBattery

I min daglige nyhedsrutine, faldt jeg over nyheden www.macnyt.dk, at man nu kunne hente et lille program som kunne fortælle status over batteriet i ens powerbook eller ibook.
Man kender det jo alt for godt, efter et par år med slatladninger på ens bærbar, er batteritiden nede på at holde et par minutter, nu kan man så bare få kapaciteten helt bestemt.
Jeg prøvede at køre programmet på min powerbook, og den fortalte heldigvis at mit batteri stadig har 4400 mAh ud af 4400 mAh tilbage, så jeg har stadig ikke mistet noget kapacitet selvom min bærbar nu er ved at være 15 måneder gammel.
Programmet er lavet af en 22-årig mand fra Tyskland, som fik en ibook for nogle måneder siden og som så videre blev vild med cocoa. Sådan nogle folk som laver gratis små programmer burde der være nogle flere af. Jeg kunne jeg godt tænke mig at starte på Cocoa, men lige pt har jeg vist nok at se til.
Læs mere om programmet her.

Dell 2405 FPW

Endelig kom den dag jeg havde set meget frem til. Jeg modtog min nye skærm. En Dell 2405 FPW, hvilket vil sige en 24″ widescreen skærm. Den er bestilt sammen med en del andre, som så gjorde at vi fik en del i mængde rabat – 6875 kr incl. moms og levering.
Egentlig er det ikke min skærm, men Peter Larsens, men da han PT ikke er hjemme, fik jeg lov til at få hans. Min egen kommer nemlig først i næste uge – hvilket passer med at Peter også kommer hjem der. Mange tak til ham!.
CNet har lavet en fin anmeldelse af den, som kan læses på denne adresse. Der er også en lille film, som kan få dig til at savle endnu mere :)

Hvad skulle man dog gøre uden Ikea

I torsdags var jeg så en tur i Ikea, for at handle lidt ind til mit nye værelse og inden jeg fik set mig op, havde jeg købt for næsten 9000 kr. Det blev bl. a. til en ny stor seng, skrivebord, sofabord, tv-bænk og en kontorstol. Derudover var der selvfølgelig en masse småting, som trak det hele op i sidste ende.
Efter de par timer som det tog i Ikea, fik jeg De Grønne Bude til at levere det hele på min adresse. Det kan absolut anbefales. Fra Ikea i Gentofte til Nærum, tager de 235 kr for – og så bliver det leveret inden for 2,5 time. Det kan slet ikke betale sig selv at sørge for hjemtransporten – især ikke når man køber store ting som seng og skrivebord.
Torsdag aften gik så med at få samlet sengen, så jeg i det mindste kunne sove godt. Jeg må sige at pengene var godt givet ud. Nu har jeg været vant til at sove på en dårlig sengesofa i nærmest hele mit liv og efter nu at have fået en god stor dobbelt boxmadres, vil jeg aldrig nogen sinde tilbage til en sovesofa.
Resten af torsdagen og det meste af fredagen gik også med at samle de nye ting. Så det eneste der er tilbage, er en stor bunke pap og plastik, som jeg skal finde et eller andet affaldscenter, for at komme af med det. Der er det rart nok med en bil =)

Flyttet

Så er flyttet til Sjælland og jeg har efter hånden fået lidt ting pakke ud. I morgen er planen at jeg skal i Ikea for at se på lidt forskellige ting til lejligheden. Jeg regner jo med at skulle bo her i ca. 5 år – så hvorfor ikke bruge lidt penge i starten på at bo godt.