Category Archives: Personlige

Flyttet

Så er flyttet til Sjælland og jeg har efter hånden fået lidt ting pakke ud. I morgen er planen at jeg skal i Ikea for at se på lidt forskellige ting til lejligheden. Jeg regner jo med at skulle bo her i ca. 5 år – så hvorfor ikke bruge lidt penge i starten på at bo godt.

Mere fra DTU

Så fik man en stor bunke af papir, bøger osv fra DTU samt polyteknisk, om alt muligt man skal vide før man starter på uddannelsen.
Der er vist nok læsestof til de næste mange aftener – men okay, jeg vel lige så godt vænne mig til det.
Jeg synes nu alligevel at det er utroligt, at man kan få to bøger på begge over 100 sider omkring det at gå på DTU… men nok om det. Der er jo mange ting, som der er rart at vise som ny på studie.

Gamle pc-blade sælges…

Damn, hvor har man dog samlet meget lort op igennem tiden.
Jeg er igang med at rydde lidt op på værelset, for at finde ud af hvilke ting jeg vil gemme på loftet, hvilke ting som jeg vil have med over på “øen” og hvilke ting der bare skal smides ud. Lige nu er jeg nået til gamle manualer, pc-blade og cd’er med gratis software eller demoer på. Hvorfor var det lige at man gemte sådan noget lort? I dag kan alle drivere og demoer hentes på nettet, så alt er røget ud.
Noget andet er det gamle plads “Tips og tricks” som udkom hver måned med en masse snydekoder til diverse nye spil – det er vist på toplisten over penge der skulle have været sparet. De kostede 38-45 kr stykket og jeg har … eller nu havde … 30 af dem.
Nå, men det er da altid noget, at man er blevet klogere :)

Kære nye studerende….

Så kom posten enedelig og som mange nok ved, har de noget specielt med til mange håbefulde unge. Nemlig et brev omkring deres optagelse på deres drømmestudie. Jeg havde søgt ind på DTU på civilingeniøruddannelsen “Kommunikationsteknologi” og jeg kom ind :) (lige for at slå fast for dem som var i tvivl – tak til Dennis, for at gøre mig op mærksom på at jeg havde glemt at skrive det vigtigste :))
På onsdag skal jeg forresten flytte til min nye bopæl i Gl. Holte, hvilket jeg også ser meget frem til. Heldigvis står der allerede nogle møbler som jeg får med i prisen, ellers havde jeg nok lidt svært at få flyttet det hele. Det er jo dyrt at leje en trailer – eller det er mere broen og hjemtransporten med den igen, som er dyrt. Jeg håber på at jeg kan fylde bilen op med 8 flyttekasser – og så må mine forældre tage det sidste med om torsdagen, når de alligevel skal derover et smut.

Hjemme igen

Så er man kommet hjem fra en kanon korpslejr, selvom vejret godt kunne have været lidt bedre. I forbindelse med vejret tænker jeg ikke så meget på den regn som kom. Det hører lidt til en korpslejr, men nok mere den blæst som var til stede under næsten hele arrangementet. Man skal holde fast i alt, når det blæser over 10 m/sek det meste af tiden.
Vi havde heldigvis pioneret et godt spisebord, som holde vejr og vind ude – og så endda uden at ødelægge de billige presenninger.
Nu har jeg også fået sovet godt igennem og er nu igang med at rydde lidt op i de mange billeder jeg tog under lejren – lidt over 300 blev det til, så det kan godt være at jeg lige skal finde en lidt hurtigere linje at ligge dem online fra – end min 512/512 Kbit.

Sidste arbejdsdag

Så er man kommet hjem fra den sidste arbejdsdag ved IPW Systems A/S. Det var helt sørgeligt at sige farvel, for det havde bestemt været en god tid. Desværre blev det kun til et lille år, da jeg jo har valgt at rejse til København for at læse på DTU.
Det vil sige – jeg håber at jeg skal læse på DTU, jeg har jo ikke fået svar endnu. Det før jeg først omkring den 28. juli, så der er desværre lige lidt til.

P.s. Hvis nogen skulle have lyst til at komme til LAN – så holder jeg et lille et herhjemme den 2-8 juli.

P.p.s og hvis nogen er meget sultne efter jordbær og gerne vil pukke dem, så må i også gerne komme forbi :)

Motorsport

Denne weekend stod virkelig i motorsportens tegn – så næsten hele weekenden var jeg klistet til skærmen for både at se Le Mans og Formel 1.
Le Mans gik jo som vi alle havde håbet på – Tom Kristensten vandt sidst 7. Le Mans, som den eneste i hele verdenen, men også Jan Magnussen klarede det godt, ved at vinde i hans klasse. Der var ellers godt med spænding i løbet, da de to kører ikke var i det hurtigste i feltet – men heldigvis, så er det jo holdbarheden i Le Mans som tæller.

Formel 1 blev en mærkelig forestilling, hvor kun 6 biler gennem førte løbet, pga. de teams som brugte Michelin-dæk, valgte ikke at gøre, da michelin udtalte at det var for usikkert. De rer to ting jeg ikke helt forstår.
Hvorfor valgte holdene ikke at tage imod de nye dæk som michelin havde fået bragt til USA, og så få de point som der nu er at tage – det må da tråds alt være bedre, end slet ikke at køre.
Noget andet er, hvordan f**** personer kan finde på at kaste vandflasker, dåser og andet skrammel på banen, når der kører biler med mere end 200 km/t. Det er jo ikke kørenes fejl at michelin havde lavet en fejl, og at de andre teams valgte ikke at køre.
Mon de andre hold havde forsat løbet, hvis det var Bridgestone-dæk som der var noget galt med….

StarWars og postfix

Så fik jeg set en af de film som bare skulle ses. Selvom man næsten kunne regne ud hvad der ville ske i filmen, er det jo altid godt at få det bekræftet. Men jeg vil nu sige, at det er lidt mærkeligt at se en film og så først føle at historien starter når filmen er færdig. Men nu får man helt lyst til at hele serien igen. Kan næsten ikke huske de gamle, men der går nok lidt tid før jeg får taget mig sammen.

Ellers ikke så meget nyt. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor postmaster@hostname fik mails tilbage som blev sendt fra mine servere, hvis de ikke kunne leveres, men efter at have googled det lidt, fandt jeg ud af at min gode ven Timmy, havde haft samme tanker som mig. Han spurgte løs på postfix-listen, og fik følgende svar: http://pub.rwxr-xr-x.dk/postfix/Answer_and_Problem.txt.
Derfor blev løsningen at definere sendmail med parametre per vhost, hvilket ikke er nogen pæn løsning, men åbenbart det eneste som virker.

Ny bolig

I går var jeg et smut øst på, til Københavm, hvor jeg startede med at besøge GMTA, hvor jeg lånte et skrivebord. Men før jeg nåede derhen, så opdagede jeg en smart ting. Et lyssignal til fodgænger hvor der stod hvor mange skunder der var til at lyset skifterede fra grøn og tråd og omvendt. Det kan godt være at det bare er mig som er bagud, men jeg synes i hvert fald at det er en smart ting.

Nå, men efter det lille besøg ved GMTA, forsatte turen 20 km nordpå til det sted hvor jeg skal bo efter den 1. august. Det er et lille spejderkollegie som ligger i Gl. Holte, næsten lige ved siden af Helsingør-motorvejen (afkørsel 13). Nogen synes måske at det er langt væk, men for mig er det perfekt. Det ligger i et naturskønt område og så er der kun 6 km til DTU, hvor jeg forhåbentlig skal starte efter sommerferien.
På kollegiet skal jeg bo sammen med 3-5 andre, hvor vi hver har eget toilet/bad, hems til sengen samt 23kvm at bo på. Derudover er der et fælles køkkenalrum og stue. Alt dette for kun 1650 kr om måneden incl alt (endda internet :)
Det eneste krav, er at man skal være leder i Sollerød Kommune, hvilket jeg også bliver efter sommerferien. Så jeg glæder mig meget til at flytte derover og begynde at studere.

Lidt af hvert

Så gik der næsten to uger siden sidste indlæg i min blog. Dette skyldes nu ikke, at jeg ikke har lavet en skid, men nok mere det modsatte.
For det første var jeg til macfest.dk, som absolut var en success. Jeg har aldrig før set så mange powerbooks, ibooks, imacs osv. samlet på et sted. Jeg tog selvfølgelig nogle billeder, som kan ses her.

Og nu hvor vi er ved Macintosh, så har jeg selvfølgelig også fået købt Tiger, som helt bestemt er alle pengene værd. F.eks. deskboard og spotlight er funktioner jeg bruger en del. Jeg valgte dog sammentidig, at sætte en 1GB ramblok mere i min powerbook, for at få lidt mere ud af den hurtige tiger. Det er ikke fordi at 512 MB ram til tiger er for lidt, men det er lige på grænsen, hvis man bare kører en par programmer af gangen.

Udover de nye ram til min bærbar, så blev det også til en minolta 3600HS (D) blitz til mit kamera sammen med et 2GB CF flashkort fra Kingston. Så nu mangler jeg kun lidt mere viden omkring at tage gode billeder, men det kommer nok med tiden. Fik jeg forresten sagt at jeg også har købt en iPod Photo 40GB (ja, det gjorde jeg vist :). Nu tror jeg også at det er ved at være tid til at holde en lille pause med indkøb. (i hvert fald indtil, at jeg har fundet noget andet spændende) Det næste bliver nok en 24″ Dell fladskærm, desværre er der bare lang ventetid på den endnu, men til juni skulle det se bedre ud.

Ud over de nye indkøb, har jeg også haft nok arbejde. Da jeg skulle skifte til Tiger, fik jeg desværre ikke taget backup af et par ting, som gjorde at jeg måtte arbejde lidt ekstra de følgende dage. Men hva, så fik jeg da ryddet godt op på min computer.
Men ikke mere for denne gang – jeg vil hoppe over i sengen og se lidt tv.