Lidt af hvert

Så gik der næsten to uger siden sidste indlæg i min blog. Dette skyldes nu ikke, at jeg ikke har lavet en skid, men nok mere det modsatte.
For det første var jeg til macfest.dk, som absolut var en success. Jeg har aldrig før set så mange powerbooks, ibooks, imacs osv. samlet på et sted. Jeg tog selvfølgelig nogle billeder, som kan ses her.

Og nu hvor vi er ved Macintosh, så har jeg selvfølgelig også fået købt Tiger, som helt bestemt er alle pengene værd. F.eks. deskboard og spotlight er funktioner jeg bruger en del. Jeg valgte dog sammentidig, at sætte en 1GB ramblok mere i min powerbook, for at få lidt mere ud af den hurtige tiger. Det er ikke fordi at 512 MB ram til tiger er for lidt, men det er lige på grænsen, hvis man bare kører en par programmer af gangen.

Udover de nye ram til min bærbar, så blev det også til en minolta 3600HS (D) blitz til mit kamera sammen med et 2GB CF flashkort fra Kingston. Så nu mangler jeg kun lidt mere viden omkring at tage gode billeder, men det kommer nok med tiden. Fik jeg forresten sagt at jeg også har købt en iPod Photo 40GB (ja, det gjorde jeg vist :). Nu tror jeg også at det er ved at være tid til at holde en lille pause med indkøb. (i hvert fald indtil, at jeg har fundet noget andet spændende) Det næste bliver nok en 24″ Dell fladskærm, desværre er der bare lang ventetid på den endnu, men til juni skulle det se bedre ud.

Ud over de nye indkøb, har jeg også haft nok arbejde. Da jeg skulle skifte til Tiger, fik jeg desværre ikke taget backup af et par ting, som gjorde at jeg måtte arbejde lidt ekstra de følgende dage. Men hva, så fik jeg da ryddet godt op på min computer.
Men ikke mere for denne gang – jeg vil hoppe over i sengen og se lidt tv.

Comments are closed.