EyeTV, Apple Exstreme og LCD-TV

Til tider går der lidt for lang tid imellem jeg får skrevet her i min blog, selvom jeg faktisk har en del at fortæller.
Jeg prøver derfor lige at samle lidt op på hvad jeg har fået købt på det sidste, og mine erfaringer med disse.
Som overskriften nævner lidt om, har jeg fået købt et TV-kort til min mac, sammen med apples nye accesspoint til wireless. Til sidst har jeg også fået købt et lille fladskærmstv til “soveværelset”.

Tv-kortet jeg har købt, er et [EyeTV Hybrid][hybrid], som understøtter [DTT][] og analoge signaler.
Den virker direkte via USB, og jeg er bestemt fuldt ud tilfreds med den. Her fra Gl. Holte, Nærum, 20 km. nord for København er der et udemærket signal, som også gør det muligt at tage adskillige svenske kanaler. Tv-kortet understøtter også en kanalguide, hvilket virker fint med alle danske kanaler. Fra den kan man direkte vælge hvad der skal optages og hvad man ønsker at se. En anden meget rar funktion, er at man nemt kan sætte pause på programmer. Den optager hele tiden en buffer af den aktive kanal, hvilket betyder, at hvis der er noget man lige overhørte, har man altid mulighed for at hoppe lidt tilbage.

Hybriden har jeg sat til min [MacMini][], hvor jeg lige har fået den nye [Airport Extreme][airport], som understøtter den nye [802.11n standard][802.11n], som giver en **Teoretisk** hastighed på 540Mbit/s. En mere praktisk bud er 100-200Mbit/s, hvilket dog stadig også er fint. Denne hastighed kræver dog at det er et n-only netværk.

Til sidst, så må jeg hellere nævne at jeg også har fået købt et fladskærmstv. Et [samsung][] LE23R3, hvilket er en lidt ældre model, men bestemt ikke dårlig. Den passer fint til soveværelset. Jeg måtte slippe 4500 kr for den i [Fona](http://www.fona.dk/), og derefter køber så alle de kabler man nu skal have sluttet til den. Alle kabler har jeg købt ved [AV-Connection](http://www.avconnection.dk). De kan bestemt anbefales. I dag måtte jeg dog lige bestille et nyt VGA kabel til PC-indgangen på tv’et, da Super-video ikke er så god kvalitet, når man vil bruge skærmen som en computerskærm også.

[hybrid]: http://www.elgato.com/index.php?file=products_eyetvhybrid
[DTT]: http://www.digi-tv.dk/
[MacMini]: http://www.apple.com/dk/macmini/
[airport]: http://www.apple.com/dk/airportextreme/
[802.11n]: http://en.wikipedia.org/wiki/IEEE_802.11
[samsung]: http://www.samsung.com/

Comments are closed.