Monthly Archives: maj 2007

PostgreSQL på Macintosh

I forbindelse med [mit firma](http://fairweb.dk/) har jeg brug for at køre en [PostgreSQL](http://www.postgresql.org/) server på min MacBookPro med OS X. Jeg satte mit lid til [MacPorts](http://macports.org), og det gik nogenlunde smertefrit, efter at jeg havde huske at lave nogle “port clean” på et par pakker.
Derefter skulle jeg lave en start database og vælge placering og så starte serveren, men der startede problemerne. Det viste jeg at være nogle kernel-indstillinger som ikke var sat korrekt.
De hed noget med kern.sysv.shmmax, kern.sysv.shmmin, kern.sysv.shmmni, kern.sysv.shmseg og kern.sysv.shmall, og efter at have rette dem til i følge denne guide til [PostgreSQL sammen med rail](http://brilliantcorners.org/node/84), lykkedes det mig endeligt at få det til at virke. Det gav serveren tilladelse til at bruge flere ram på maskinen.

Update:
Efter at skulle installere det på Leopard, så fandt jeg lige [denne guide](https://wiki.systemsx.ch/display/ITDOC/Install+PostgresSQL+on+Mac+OS+X) som bruger Mac Ports og virker fortræffelig.

Nye hørebøffer

Efter at have ødelagt mine gamle Sennheiser hovedtelefoner, ved en løs forbindelse i ledningen, har jeg været nede i [Hifiklubben](http://www.hifiklubben.dk/) for at prøve nogle nye. Jeg var klar over at jeg igen skulle have nogle Sennheiser, men denne gang vil jeg prøve nogle trådløse.

Continue reading

Defekt CCD chip på Konica Minolta Digitalkamera

Jeg har her i dag fået [mit kamera](http://lauer.dk/2005/03/30/minolta-dimage-a1/), [Minolta DiMAGE A1](http://www.dpreview.com/reviews/minoltadimagea1/), tilbage fra [Nærum Foto](http://www.naerumfoto.dk/), efter at de har haft sendt det til reparation ved Zieger Teknik AB i Sverige.
Dette blev lavet helt uden beregning, da det er en kendt fejl, som kommer ved nogen af de gamle Konica Minolta kamera. Det tog en lille måned at få det lavet, så det må man sige at være god service fra Sony, som nu har overtaget support Konica Minolta.
Fejlen, som der kan ses et eksempel på herunder, kan der læses mere om på [denne side](http://www.konicaminoltasupport.com/Dansk.importantnotice_dk.0.html), og hvis man har samme problem, skal man bare kontakte ens egen fotoforhandler, og så skal de nok tage sig af det.

![kamera_ccd_fejl](http://lauer.dk/wp-content/kamera-ccd-fejl.jpg)

Så endnu engang må jeg udsætte min ide om at købe et professionelt kamera. Men okay, jeg får det nok aldrig brugt det seriøst alligevel :)

Eksamensforberedelser og Omni Outliner

Lige nu sidder jeg og læser til eksamen. De kommende 3 uger har jeg 4 eksamener foran mig, så jeg har nok at se til.
Den første er [Videregående Datakommunikation](http://www.kurser.dtu.dk/presentation.aspx?menulanguage=dk&coursecode=34341), som er en mundtlig eksamen uden forberedelser. Det betyder at man trækker et af de 16 allerede kendte spørgsmål, og så sætter man sig ned og siger alt hvad man ved om emnet.
Det eneste som der er tilladt at medbringe ind til eksamen, er en stikordsliste med 5-6 stikord. De skal kun være med til man husker at komme ind på alle aspekter, og ikke til at genopfriske ens hukommelse…

Continue reading

At arbejde mere effektiv

De perioder hvor jeg arbejder allerbedst er mellem 6 og 9 samt mellem 22 og 01, men da disse tidspunkter også ofte er der hvor man enten sover eller har travlt med at komme igang med dagen, er det lidt trist.
Derudover arbejder jeg også bedst, hvis man er presset/stresset med det man laver, hvilket ikke altid er lige praktisk, da man også ofte laver fejl eller ikke når det hele.

Torsdag morgen sad jeg i en pause til Algoritmer og datastrukturer og læste en udemærket artikel omkring at øge sin produktivitet. Den hedder [33 Rules to Boost Your Productivity][rules1] og efter at have skrevet den første artikel, fandt forfatteren lige [33 nye ideer][rules2] (og faktisk også en tredje).
Det er måske ikke lige alle 66 regler som er lige nyttige, men der kommer i hvert fald en del hints. En del af dem ved man selvfølgelig godt i forvejen.

Nogen af de ting som gør at jeg arbejder bedre, er at høre noget musik. Det skal helst være noget rock, eller i det mindste noget med noget fart på, og det skal helst ikke krydres med f.eks. et TV som kører i baggrunden, da jeg nærmest aldrig kan undgå at følge/lytte lidt med det.

De ting som der gør at jeg arbejder bedst, har jeg prøvet at liste op her:

  • Når der er ryddet op
  • Når man ikke har vasketøj, rengøring og andre overspringshandlinger at lave
  • Når jeg arbejder mod tiden, som gør at handlingen skal gøres nu-nu-nu
  • Når jeg arbejder via et versionstyringssystem, som f.eks. [svn][svn]
  • Når der ikke er noget internet
  • Når der er mørkt udenfor

En af de tiltag som jeg også prøver nu, er at løbe 3 gange om ugen. Det skulle være med til at få noget mere energi, og indtil videre holder jeg da det ret godt, efter at have gjort det i lidt over en uge.

En anden ting, hvor jeg faktisk også arbejder ret godt, er når der ikke er fast internetforbindelse. F.eks. når jeg sidder i et tog som nu, så lever jeg fint med at jeg bare kan forbinde op via GPRS igennem mobiltelefonen, og så lave de rettelser på websider, eller igennem SSH til mine servere, som der nu skal laves.
Det kan f.eks. også være som nu, hvor jeg endelig får taget mig sammen til at skrive et nyt indlæg i min “blog”. Her vil jeg lige gøre reklame for [Telmore](http://telmore.dk/) som lige har sat GRPS MB ned til 8 kr fast, og her i en periode helt ned til 4 kr per MB. Alligevel ser jeg da frem til at DSB får en form for trådløs forbindelse i togene.

[rules1]: http://www.stevepavlina.com/blog/2007/05/33-rules-to-boost-your-productivity/
[rules2]: http://www.stevepavlina.com/blog/2007/05/33-rules-to-boost-your-productivity-volume-2/
[svn]: http://subversion.tigris.org/