Pyha, det var den eksamensperiode

Det er altid dejligt at have overstået en eksamensperiode. Denne gang var der dog kun tale om 2 eksamner, men til den ene, som omhandlede kommunikationsteknologi, skulle der alligevel læses en del til, da det var en mundtlig eksamen uden hjælpemidler. Det gik fint, fik et 10-tal, ved at fortælle lidt om flow og error control i forbindelse med netværkkommunikation.

Nu venter der så en 3-ugers lang projektperiode, hvor vi skal arbejde med forskellige små projekter i forbindelse med kommunikation. Jeg ved ikke så meget til det, da vi først får det hele at vide på tirsdag. Lige nu ser jeg bare frem til at det hele er overstået, så man kan holde noget ferie.

Aargh… hva sker der for Sony Ericsson

Det er godt nok belastende. Nu er der ved at være et halvt år siden at den smarte SE 990i skulle komme på markedet, men efter en del problemer, har Sony Ericsson hele tiden udskydt det. Det nyeste er nu at telefonen først kommer til september.
Godt nok virker min P800 stadig fint, men den er nu ved at være lidt gammel og man vil jo gerne være lidt med på noderne :)
Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg overvejet at købe en Qtek 9100, men holder mig lidt tilbage, da den kører windows, at stadig ikke understøtter at kunne synkronisere med MacOS X. Nu varer det heller ikke længe før dens efterfølger kommer, Qtek 9600.

WordPress 2.0

Så fik jeg endelig tid til at opdatere min webside til wordpress 2.0 fra 1.5.
Det gik forholdsvis smertefrit. Det som tog længst tid, var faktisk at tage backup af de gamle filer, hvilket jeg ikke rigtigt fik brug for, da det hele bare virker.

Det eneste jeg nok skal have kigget lidt på, er mit theme, som er modded lidt fra standard, men hvor dansk og engelsk er blandet godt sammen. Det skal jeg nok have ændret til kun at være dansk.

Ice Age 2 og Qtek 9100

Jeg er netop hjemvent efter en hyggelig tur i København sammen med Louise, hvor vi efter en tur på Jensens, smuttede vi ind i Palads for at se Ice Age 2. Dette er bestemt en film som kan anbefales for folk i alle aldre.
Der var måske lidt mere historie i 1'eren, men jeg grinte bestemt mere under denne film.

Derudover kigger jeg lidt på ny mobil, efter som jeg nok ikke gider at vente meget mere efter SE 990, som først ser ud til at komme i 3. kvartal. I stedet planlægger jeg at skifte min SE P800 ud med en Qtek 9100. Jeg har dog ikke helt prøvet modellen endnu, men regner med at smutte forbi den nærmeste teliabutik for at afprøve den.
Jeg har søgt lidt på nettet til hvad andre folk siger til den, og de fleste er glade for den. En overgang havde de problemer med den og telefonnettet, men det lyder til at være løst i den nyeste firmware. Min næste bekrymring bliver så synkronisering med min Mac. Den er ikke direkte understøttet af iSync, men man skal igennem et 3. part program. Dog ser det ud til at de er igang med at lave undersøttelse for Mac, så det er bare at vente lidt.

Hyggeaften 25. april

Så er der ved at været gået 21 år siden jeg kom til verden, og for ikke helt at glemme datoen, holder jeg en hyggeaften Tirsdag den 25. April fra kl 20:00. Måske lidt sent at melde det ud, men hellere sent end aldrig, som man siger :)
Continue reading

Desktop billeder mv.

Jeg synes altid det har været et problem at finde nogle tilpas gode OG store billeder til baggrundsbilleder til sit skrivebord. Men den tid er ovre nu, efter som jeg fik et link til en masse gode og store naturbilleder som man endda kan klippe i for at få dem i det rigtige mål ( 3200×1200 ).

Nå, men da det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, må jeg nok hellere lige omridse lidt begivenheder der er sket siden sidst.
Louise og jeg holder selvfølgelig stadig sammen, efter som min mor var så heldig at vinde en rejse til Frankrig tager vi både 1 uge dertil samt 2 uger alene til Rhodos.
Så har jeg fået købt mig en MacMini, som med en ekstern harddisk (som stadig ikke er købt) skal virke som backup, server og mediacenter. Jeg venter stadig på at min nye mobiltelefon, P990, kommer på markedet.
Til sidst vil jeg lige reklamere for spejderkollegiet jeg bor på, lederkollegiet.dk, som stadig har et frit værelse. 25 kvm, 1 1/2 værelse, tæt på DTU og offentligt transport, eget toilet/bad, nyt køkken, stor fælles stue med tv og dvd , vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, fri fastnettelefoni, internet, samt en fin have… behøver jeg at sige mere, tja måske prisen, 1650 incl alt!

Spore – nu kan du virkelig lege gud

For en del år siden, kan jeg huske et spil som hed Black And White, hvor man kunne lege gud over ens egne dyr. Dette spil som der blev linktet til fra en IRC-kanal, giver spilleren mulighed for helt selv at bestemme sin egen verden. Lige fra hvordan knoglerne i et dyr skal sidde til hvordan planeter virker i solsystemet.
I dette spil er der virkelig tale om at være Gud. Det er Maxit som står bag spillet, som blandt andet også er kendt for SimCity.

Forresten, for Mac interesserede, så tag et kik forbi http://macvaerk.dtu.dk/~anr/macnerd/. Vi i MacVærk afholder et arrangement i forbindelse med at MacFest blev aflyst.

CeBIT 2006

Så er jeg hjemkommet fra CeBIT 2006 og har fået sovet lidt ud efter den lange bustur. Lige som de forgående år, var der en masse at kigge på, selvom der ikke er de store nyheder. I dag læser vi jo de fleste IT-relaterede nyheder med det samme at producenterne bare tænker på at fremstille et nyt stykke hardware. Men det store er jo så at komme ind og prøve og se de ting man kun har læst om.
F.eks. var det rart at komme ned og prøve den nye P990i, som helt klart bliver min næste telefon.
Som de tidligere år, tog jeg også lidt billeder i år. Disse kan se på gallery.lauer.dk/cebit2006.

Linuxforum og CeBIT

Her i weekenden var der så LinuxForum 2006, og lige som sidste år deltog jeg selvfølgelig. Igen i år, var der en masse spændende foredrag. Her i blandt med et med Poul Henning Kamp om det ekstra skudsekund som blev indsat ved årsskiftet og et foredrag omkring "The perfect data in the perfect world" af Dan Klein.
To foredrag som absolut kan anbefales at se på, når videoerne engang kommer ud.
Forresten skrev Poul Henning en artikel til Ingeniøren om hans oplevelse af LinuxForum.

Næste weekend gælder det CeBIT 2006, verdens største IT-messe, som foregår i Hannover. Normalt plejer jeg selv at afholde en tur derned, men pga. for få tilmeldte, valgte jeg at sende dem videre til newz.dk's tur, og selv tilmelde mig den samme. Jeg har samlet nogle billeder fra tidligere år.
Turen er også udsolgt nu, hvis det skulle have vækket nogen interesse.

CeBIT 2006

Så er det igen ved at være tid til at komme ned til verdens største IT-messe CeBIT 2006. Nu har jeg været dernede de sidste 6 år, og i år skal ikke være en untagelse. Igen afholder jeg en tur igennem mit firma FairWeb., hvor jeg igen prøver at fylde en hel bus med deltagere til Lørdag 11. Marts 2006. Læs mere omkring turen på cebit.fairweb.dk.