10 års jubilæum

I dag er det 10 år siden jeg købte mit domæne lauer.dk og startede min blog. Siden har den ved hosted lidt forskellige steder.
På [The Wayback Machine](http://www.archive.org/web/web.php “Internet Archive”) kan man følge hvordan [siden har udviklet sig](http://web.archive.org/web/*/http://lauer.dk “Forskellige versioner af lauer.dk igennem tiderne”) igennem tiderne.
DNS’en har vist altid været hosted ved [gratisdns](http://www.gratisdns.dk “Gratis DNS hosting”) mens selve websiderne og mailen har været hosted både på min egen private server, ved Azero samt ved en god ven. De sidste mange år har jeg dog hosted den selv i mit [eget firma](http://fairweb.dk “FairWeb – God billig webhosting”).

Mit domæne, og især min emailadresse tilknyttet har været med til at skabe en del forviringer igennem tiden.
Gundem til mit domæne og sådan set også mit nick ‘Lauer’ er helt tilbage til folkeskole. Det har betydet at mange har troet at mit efternavn staves Lauersen.
Det staves dog Laursen og snart kommer der også et Grann på som mellemnavn, da jeg tager min kones mellemnavn og hun får mit efternavn. – Selvfølgelig har jeg købt grannlaursen.dk som jeg overvejer nu at bruge som min primære email-adresse.

Hvordan bliver man ingeniør

Dilbert.com

Evige problem med 1. level support

Den klassiske når man ringer ind til en random internetudbyder og rammer [1. level](http://en.wikipedia.org/wiki/Technical_support “Teknisk support wikipedia”) af supportbølgen.

![xkcd tech support](http://imgs.xkcd.com/comics/tech_support.png “Tech support xkcd”)

Nem opdatering af wordpress fra shell

Efter at wordpress har fået automatisk opdatering af både plugins og grundsystemet direkte fra administrationen, har jeg prøvet at benytte det. Jeg synes dog at det til tider har svinget meget om det har virket eller ej hvilket altid har betydet at jeg har brugt mere tid på det end hvad godt var.
Ofte var det rettighedsproblemer eller filer som slet ikke eksisterede osv. Derudover tog det ofte også ret lang tid at opdatere via administrationen.

Men da jeg har min webside liggende via [FairWeb](http://fairweb.dk “FairWeb Aps – Billig og stabil hosting af webhoteller og virtuelle maskiner til private og virksomheder”), hvor SSH adgang er enabled for webhotellet som kører via Cpanel, burde det let kunne klares uden brug af websiden.

I dag ville jeg så opgradere til den nyeste, som hedder 3.0.1 og søgte hurtigt på google for at se om wordpress ikke havde en standard metode fra wordpress.
Det viste sig dog at være noget nemmere end først antaget.
Jeg fulgte sådan set bare denne guide: http://www.cyberciti.biz/tips/howto-upgrade-wordpress-from-linux-unix-shell-prompt.html

Først backup
——————

tar -zcvf ~/tmp/backup18okt2010.tar.gz ~/public_html
mysqldump -u $user -p $database > ~/tmp/wp18okt2010.blog.db.sql

Installation
——————
Herefter hente den danske version af wordpress og installere denne

cd ~/tmp
curl -O http://da.wordpress.org/wordpress-3.0.1-da_DK.zip
unzip wordpress-3.0.1-da_DK.zip
cp -avr ~/tmp/wordpress/* ~/public_html/

Derefter skal du huske at gå ind på http://domain.tld/wp-admin/upgrade.php for at opdatere databasen.

Oprydning
——————
Slette installationsfilerne

rm -rf ~/tmp/wordpress ~/tmp/wordpress-3.*-da_DK.zip

og evt backup’en hvis du ikke vil have den mere.

Det var sådan set det. Og nu fik jeg endelig skrevet et rigtigt blogindlæg samtidig med at få wordpress og plugins opdateret. Jeg fandt ud af at noget det som kunne have drillet wordpress er hvis man engang har hentet det via SVN.

GTD – Getting Things Done

Siden sommerferien hvor jeg læste den meget populære bog, Getting Things Done af David Allan, har jeg haft lyst til at skrive om den åbenbaring som jeg fik.
David’s ide er at man skal få nedskrevet alle opgaver og tanker man har, og derefter få den kategoriseret. Først når alt er noteret ned, kan man arbejde uforstyrret, uden at skulle huske på om man nu skulle købe mælk på vej hjem fra arbejdet eller om der snart skal ryddes ud i garagen.

Igennem længere tid brugte jeg [Todoist](http://todoist.com “Best todo list and task manager”), hvor jeg virkelig nød at den var online. Dette var dog også en af grundende til at jeg gik væk fra den igen for et halvt år siden.

Da jeg på ferie i Tyrkiet læste bogen, ville jeg selvfølgelig igang med det samme. Todoist er desværre ikke særlig optimeret til GTD tankegangen, så måtte finde på et andet program.
Jeg startede derfor med at købe [OmniFocus til iPhone](http://www.omnigroup.com/products/omnifocus_for_iphone/ “OmniFocus for iPhone – Best GTD app”). Under ferien fik jeg noteret opgaver ned og kategoriseret dem, og da jeg så kom hjem købte jeg selvfølgelig programmet til mac.

Nu har jeg kørt med systemet siden, og er stadig rigtigt glad for det. Den bedste del er nok at have iPhone programmet hele tiden ved hånden. Så lige så snart man kommer i tanke om noget, kan det blive noteret ned. Senere kan man så kategorisere dem eller hvis det er små opgaver, lave dem med det samme.

Til sidst kan nævnes [www.zenhabits.net](http://www.zenhabits.net “Simple Productivity”), som er en lidt mere simpel måde at komme videre på.

Reklamer, Telefonbøger og fælleskørsel VS CO2 besparelse

Det er jo meget oppe i tiden at spare på CO2, og via facebook er der et par grupper som prøver at gøre meget ud af dette.
F.eks. Afskaf-telefonboger-spar-6500-tons-papir-og-13000-tons-CO2-om-aret og det samme til reklamer. Den første foreslår at man skriver under det på skrivunder.dk (hvor jeg dog tvivler på at det nytter) og den anden foreslår at man går direkte ind på postdanmark.dk og afmelder reklamer. Det sidste hjælper helt sikkert noget hvis mange gør det, da vi så spare papir hver uge, i stedet for den ene gang om året. (Håber også at de gør brug af bare lidt genbrugspapir)

Et andet sted at spare, er Pendlerduellen hvilket Vejdirektoratet står bag. Det handler om at man skal spare på CO2 en ved at køre mere hensynsfuld og overholde fartbegrænserne, og på den måde kan kæmpe mod andre. Læs mere på deres side, og tilmeld dig med det samme.

shrink / ext3 on a lvm2 setup

Jeg har en internt server i mit firma hvilket jeg havde fået acceptere et lidt for meget standard setup.
Dette betød at jeg havde en ubuntu med 50GB root mount, hvilket jeg gerne vil have gjort mindre til 15GB og flytte 30GB over på en anden mount.

Efter lidt søgen (tak google), så fandt jeg følgende løsning.

Bemærk at dette er ikke en helt sikker metode, så søg for at have backup

  • Boot ubuntu live cd
  • Start en root shell

Derefter kørte jeg følgende kommandoer, som fundet på dette link.


lvm vgscan (discover volume groups)
lvm vgchange -ay (activate all discovered VGs)
lvm lvscan (scan and return info about the LVs)
vgdisplay (display info about the VGs)
lvdisplay (display info about the LVs)
tune2fs -l /dev/volumegroup/rootvolume
e2fsck -f /dev/volumegroup/rootvolume (do a check of the current fs)
resize2fs /dev/mapper/volumegroup-rootvolume nnnG (resize the file system, where nnn is the number of gigabytes you want, and G tells resize2fs that nnn is in gigs).
lvreduce -L-xxG /dev/volumegroup/rootvolume (to reduce the size by xx Gigs).
e2fsck -f /dev/volumegroup/rootvolume (recheck the fs) Note: If the check fails, do an lvextend -L+xxG /dev/volumegroup/rootvolume to resize the LV back to where it was, and then re-run the e2fsck to confirm that it's ok. The most likely cause is using the wrong xx or nnn for the resizes.
  • Boot maskinen
  • lvextend -L +25G /dev/volumegroup/rootvolume
  • resize2fs /dev/volumegroup/rootvolume

Færdig, og nu har jeg flyttet mere plads over på mit backup storage.

Status på udskiftning af defekt QNAP nas

Efter som nogen efterspurgte hvordan denne sag gik, så kommer der her en opdatering.

Da jeg havde udfyldt RMA formularen på [qnap](http://www.qnap.com/ “QNAP Systems, Inc. – Quality Network Appliance Provider”)’s webside blev jeg ret hurtigt derefter kontaktet af deres support, hvor de nævnte at de gerne vil have systemet ind til nærmere undersøgelser.
De gav mig et DHL kundenummer, som jeg bare skulle give til DHL når jeg ville have dem til at hente pakken.

Derfor tog jeg en backup af konfigurationen, fjernede diskene og ringede til DHL. Filerne var allerede taget backup af, som beskrevet i [en tidligere blogpost](http://lauer.dk/2009/02/09/disk-problemer-og-flytning-af-timemachine-backup/).
Dette var om fredagen og aftalte en tid mandag eftermiddag med [DHL](http://www.dhl.com/ “DHL | Global”). De gik endda med til et præcis klokkeslet som de overholdte nærmest på sekundet. Lækkert.
Pakken blev så sendt til Taiwan hvor de havde den om onsdagen. Samme dag sendte de et helt nyt system tilbage til mig. Fredag var DHL så forbi mig igen. Desværre var jeg ikke hjemme, så vi aftalte at de kom med den igen om mandagen.

Status er, at jeg måtte undvære mit system i en uge. Det kostede mig intet i fragt, og nu spiller det hele bare. Det er hvad jeg kalder god service.

Resume af CeBIT turen

I år blev er det 11 gang jeg drog mod CeBIT, og igen blev det en interessant weekend med masser af indtryk. Turen i år gik sammen med Prosa, og gik sådan set ok. Turene med Newz.dk var dog meget bedre. Her er nogen af de ting jeg fik spurgt lidt mere ind til ved de forskellige stande.

Qnap TS-809U-RP

I forvejen har jeg en Qnap TS-509 som jeg bruger til backup herhjemme samt en lokalt backup af nogle eksterne ting.
Jeg har dog lidt planer om, at når TS-809U modellen kommer, at anskaffe den til firmaet til brug sammen med VMware ESXi
. Den fylder 2U og kan indeholde 8 disks. Jeg er meget glad for Qnap’s webinterface, og umiddelbart kan den alt hvad jeg skulle have behov for. Og så er det en forholdvis billig måde at få noget lokalt tilgængelig storage på.

GPS navigation til iPhone

Sygic er et slovaktisk firma, som kunne præsentere fuld funktionelt navigation software med kort over EU, US m.fl. Produktet så lovende ud, og selvom de ikke har fået godkendelse fra Apple endnu, forventer de at det kommer i løbet af nogle måneder.
Deres software virker ikke kun på iPhone, men skulle virke på alle type af systemer til både mobiltelefoner og andre computere.

Holder til iPhone

Der var rigtig mange virksomheder til CeBIT som viste gadgets til mobiltelefoner og andre småt udstyr. Deriblandt var et amerikansk firma, Scoscho. Jeg synes de havde en del smarte produkter som virkede gennemtænkt.
F.eks. deres IUHW5, som kunne tilpasses udstyr af alle størrelser. Kunne godt finde på at købe denne og bruge den til min GPS også.

Zarafa og Open-Xchange

Er et opensource alternativ til MS Exchange. Det indeholder mail, kalender, todo og en del andre ting. Der er både et webinterface samt mulighed for at bruge alle funktioner direkte i Outlook som en rigtig exchange server.
Zarafa er desværre ikke helt gratis, men op til 50% billigere end exchange, og så virker alle funktioner også på andre systemer end windows og kræver ikke at man har en windows server stående.
I bussen tilbage fra CeBIT blev jeg gjort opmærksom på Open-Xchange, som ligner meget Zarafa, men har en Community version hvor der ikke ydes support og man må ikke bruge den til ikke kommerciel brug.

Akelos, Dropbox, zabbix

Næsten hver dag tænker jeg på at skrive et blogindlæg omkring de teknologier jeg har arbejdet med den pågældende dag. Af en eller anden grund bliver det bare aldrig til noget.
Men nu vil jeg da lige nævne nogle af de teknologier jeg har arbejdet med de sidste par dage.

Akelos

Akelos er et PHP Framework, som ligger sig meget op af Rails. Faktisk henviser de flere steder til Rails’ dokumentation, de steder deres egen dokumentation ikke er færdig.
Jeg har brugt det til et system som havde behov for at blive lavet i PHP, og det virkede faktisk ret godt. Der er et administration’s plugin som faktisk virker.

Dropbox

Dropbox er et værktøj som gør det muligt at have en delt mappe som bliver synkroniseret mellem flere computere. Der findes både versioner til Windows, Linux og Mac OS X.
Nu har jeg kun prøvet det på Mac OS X, og der er det virkelig godt integreret.
Det er endda muligt at give et unikt link videre til andre folk, hvis man vil dele en specifik fik. Som standard får man 2GB plads, men man kan få mere plads ved at henvise dem til Dropbox

Zabbix

Den sidste ting jeg vil beskrive er Zabbix, som er et monitoringssystem. Jeg har igennem flere år brugt Nagios, men jeg synes det falder lidt igennem på en del punkter. Zabbix styres igennem database, hvilket gør det nemmere at konfigurere hvis man har mange hosts. Derudover har den også autodiscovery og agenter som kan installeres på stort set alle systemer.