Daily Archives: 21. november 2005

Video med P990 og Harry Potter

Jeg glæder mig godt nok til at få min nye mobil. Ikke fordi at min gamle P800 er meget dårlig, batteritiden og tasteturet har det bare ikke for godt efter 3 år.
En lille video med P990, fik mig bare til at glæde mig endnu mere. Jeg må desværre nok bare vente til i starten af næste år.

I lørdags var jeg forresten også inde og se Harry Potter og Flammernes Pokal sammen med kæresten. Det er virkelig en film som kan anbefales, dog er det nok en god ide lige at have læst de foregående bøger eller set filmene.
Vi var inde på Fisketorvet i Cinemaxx, hvor jeg havde fået nogle ret gode pladser. Der så vi den på et 25 x 10 meter stort biograflærred, der med sine 250 m2 er Skandinaviens største.