Monthly Archives: oktober 2005

Nye bøger…

Så var jeg ude og bruge lidt penge på bøger igen. Denne gang blev det til 4 bøger som omhandler programmeringssproget ruby, en bog om ruby on rails og så lidt omkring det at være flere om at skrive kode, sammen med et versionsstyringsystem.
Til sidste en lille bog omkring forskellige smarte shellscripts.

Programming Ruby
Title: Programming Ruby, The Pragmatic Programmer’s Guide
ISBN: 0974514055 (amazon.co.uk)
Den første bog hedder Programming Ruby, The Pragmatic Programmer’s Guide, og skulle gerne hjælpe mig den første vej igennem Ruby. Bogen er på 862 sider, og blev udgivet i slutningen af 2004. Jeg regner ikke med at læse hele bogen fra starten, men mere lige de første standardting i ruby og så derefter mest som et opslagsværk.

 
Agile Web Development with Rails
Title: Agile Web Development with Rails
ISBN: 097669400X (amazon.co.uk)
Den næste bog i rækken hedder
Agile Web Development with Rails, hvilket beskriver et framework som kaldet Ruby on Rails, som faktisk er udviklet af en dansker. Ideen med købet af denne bog er at lære teknologien og så kode et nyt administrationssytem til mit firma, FairWeb.

Pragmatic Version Control
Title: Pragmatic Version Control Using Subversion
ISBN: 0974514063 (amazon.co.uk)
Den næsten bog hedder Pragmatic Version Control Using Subversion og er en bog jeg ser meget frem til at læse. Faktisk har jeg allerede læst det første kapitel, selvom jeg næsten lige et kommet ind af døren. Den skulle gerne komme med en masse tips og ideer til hvordan man arbejder flere sammen om at skrive på det samme system vha. Subversion. Bogen findes også i en CVS version.

Wicked Cool Shell Scripts
Title: Wicked Cool Shell Scripts
ISBN: 1593270127 (amazon.co.uk)
Den sidste bog jeg købte, var ikke en bog som jeg på forhånd havde regnet med at købe, men da jeg læste titlen og bladrede lidt i den, så den faktisk rigtig spændende ud. Som titlen siger, er det en masse smarte shellscrips som kan gøre ens hverdag lidt lettere. Jeg ville først have købt en bog generelt omkring shell scripting, men jeg synes ikke rigtigt at kunne finde nogle gode. Jeg ville gerne have en bog som kom med nogle gode eksempler, hvilket ser ud til denne bog har. Tiden vil så vise om det var et godt køb.

Alle bøger blev købt igennem PolytekniskDTU, og da jeg er medlem af BSD-DK, har jeg fået 15% rabat på alle bøger. Lige pt kører Polyteknisk tilbud på O’reilly bøger, hvor man spare 25%. Desværre havde de ikke lige nogen jeg kunne tænke mig. Nok fordi jeg allerede har købt de mest interessante bøger.

Suduku og tidsmisbrug

Nu er det ved at være noget tid siden at sudoku kom til landet og blev en meget populær leg at misbruge ens tid på. Jeg må også indrømme at der til tider er gået lidt for meget af min tid med at løse de tre på bagsiden af politikken hver dag. Jeg har dog nu besluttet at jeg ikke løser flere flere sudokuer, med mindre at jeg virkelig ikke har andet at lave – hvilket nok aldrig sker.
Men nok om det, en gang i mellem kigger jeg lige min statistik for lauer.dk igennem, og faldt over at næsten 800 bare i denne måned, er kommet til mit website bare ved at søge på ordet “Sudoku”. Jeg kan da også se at hvis man søger på ordet, at jeg opstår på første side.
Nu vil tiden så vise, om dette indlæg giver endnu flere besøgende – selvom der egentligt ikke står noget brugbart om at løse sudokuer. Et lille råd skal dog lyde – kom ud af det – du har sikkert mange andre vigtigere ting at bruge din tid på.

Hvad bruger du dit liv på?

En undersøgelse fra Tyskland, har kortlagt hvad en person på gemmensnitsalderen 78 år, har brugt sit liv på igennem tiden. Videre har den australske nyhedssite “news.com.au“, offentliggjort nogen af de mange tal, som måske overrasker nogen personer.
F.eks. kommer man til at spise i omkring 5 år af ens liv og ser TV i omkring 5 1/2 år. Den største punkt på listen er selvfølgelig sove – som vi bruger over 24 år på i vores lange liv, hvilket vil sige næsten 1/3.
Jeg tror dog at de tal, ville ændre sig lidt, hvis de lavede den samme undersøgelse om 50 år. Jeg tror i hvert fald på, at der findes mange mennesker (læs unge) i dag som bruger/kommer til at bruge mere end 4 måneder på computerspil igennem et helt liv. Men nok om det.
Jeg har i hvert fald selv brugt for meget tid på IRC, men man lærer vel af ens fejl…

Ellers går det stille og roligt her. Kæresten er på ferie og resten af ugen er jeg hjemme ved mine forældre. Hvis nogen forresten står og skal bruge prisen på en udstødning til en Nissan Sunny 1.4 fra 1992, så koster den 1814,32 kr. ved SuperDækService. De kan forresten helt klart anbefales – de yder en god og hurtig service.

P990 kommer snart!

Så kom den endelig, eller det vil sige i første kvartal af 2006, min (kommende) mobiltelefon. Nogen billeder kan ses her.
Jeg har nu haft en P800 i 3 år siden, hvilket sådan set et fra telefonen kom ud på markedet.
Jeg har været utrolig glad for den igennem tiden, selvom batteritiden nu er ved at være ret lav. Derfor har jeg købt et nyt batteri, og håbede at den kunne holde til den nye p9xx/p1000 ville komme.
Efter at have haft min telefon i så lang tid, synes jeg godt at kunne være bekendt i at købe en ny.
Af funktioner som jeg synes der er værd at bemærke kan nævnes
p990

  • WIFI
  • Radio
  • 2 Mpix kamera
  • Understøttelse af 3G netværk
  • Fast tastetur
  • Touchscreen
  • Ægte USB
  • Op til 4GB udvidelseskort

WIFI er rart når man går på DTU, og lige skal se på intranettet omkring næste blok. Eller hvilke sider/opgraver man nu skulle have haft læst til :)
Radio er også en fed ting – især når man kommer ud for ting som Seestulykken hvor vi boede ret træt på og ikke havde strøm, eller mistet stømmen pga orkan og dumme tdc-medarbejdere. Lad os nu bare se hvor godt signalet er ved dem.
Kameraet bliver nok ikke den ting jeg bruger mest, men nu er jeg også vant til det 0.3Mpix som sidder i en p800. Ægte USB er også en meget fed ting. Det betyder at man imens man synkronisere den med USB, sammentidig kan lade den op – og at man altid kan lade den op fra ens bærbar, hvis man bare har det kabel med.
Ja, en GPS modtager ville have været fint, men så ville det bare få prisen længere op end de 5-6.000 som den nok kommer til at koste.

Mange vil mene at telefonen er alt for stor, men det må de om – jeg har brugt for en PDA/mobil, hvor jeg kan holde styr på firmaet sammentidig med at jeg befinder mig i langt væk fra en computer.