Monthly Archives: maj 2005

Ny bolig

I går var jeg et smut øst på, til Københavm, hvor jeg startede med at besøge GMTA, hvor jeg lånte et skrivebord. Men før jeg nåede derhen, så opdagede jeg en smart ting. Et lyssignal til fodgænger hvor der stod hvor mange skunder der var til at lyset skifterede fra grøn og tråd og omvendt. Det kan godt være at det bare er mig som er bagud, men jeg synes i hvert fald at det er en smart ting.

Nå, men efter det lille besøg ved GMTA, forsatte turen 20 km nordpå til det sted hvor jeg skal bo efter den 1. august. Det er et lille spejderkollegie som ligger i Gl. Holte, næsten lige ved siden af Helsingør-motorvejen (afkørsel 13). Nogen synes måske at det er langt væk, men for mig er det perfekt. Det ligger i et naturskønt område og så er der kun 6 km til DTU, hvor jeg forhåbentlig skal starte efter sommerferien.
På kollegiet skal jeg bo sammen med 3-5 andre, hvor vi hver har eget toilet/bad, hems til sengen samt 23kvm at bo på. Derudover er der et fælles køkkenalrum og stue. Alt dette for kun 1650 kr om måneden incl alt (endda internet :)
Det eneste krav, er at man skal være leder i Sollerød Kommune, hvilket jeg også bliver efter sommerferien. Så jeg glæder mig meget til at flytte derover og begynde at studere.

Transmit 3.2

Nu kom der en ny version af Transmit, som er det absolutte bedste FTP-program til OS X.
transmit
Den er fuldt intergreret med Tiger. Det vil sige at du kan trække og slippe filer ind og ud af programmet lige som det passer en. Derudover har den tabs, columnview, synkronisering, SFTP, previews og en masse andet.
Se en nærmest fuld liste på www.panic.com/transmit.
Det eneste den mangler lidt er FXP – den understøtter træk og slip mellem tabs, men den henter først filen, hvorefter den bliver overført. Men jeg har lige nu sendt dem en mail, for at høre hvornår den funktion kommer :)
Det er vel også begrænset hvor meget man kan kræve af et program som kun koster 175 kr.

Lidt af hvert

Så gik der næsten to uger siden sidste indlæg i min blog. Dette skyldes nu ikke, at jeg ikke har lavet en skid, men nok mere det modsatte.
For det første var jeg til macfest.dk, som absolut var en success. Jeg har aldrig før set så mange powerbooks, ibooks, imacs osv. samlet på et sted. Jeg tog selvfølgelig nogle billeder, som kan ses her.

Og nu hvor vi er ved Macintosh, så har jeg selvfølgelig også fået købt Tiger, som helt bestemt er alle pengene værd. F.eks. deskboard og spotlight er funktioner jeg bruger en del. Jeg valgte dog sammentidig, at sætte en 1GB ramblok mere i min powerbook, for at få lidt mere ud af den hurtige tiger. Det er ikke fordi at 512 MB ram til tiger er for lidt, men det er lige på grænsen, hvis man bare kører en par programmer af gangen.

Udover de nye ram til min bærbar, så blev det også til en minolta 3600HS (D) blitz til mit kamera sammen med et 2GB CF flashkort fra Kingston. Så nu mangler jeg kun lidt mere viden omkring at tage gode billeder, men det kommer nok med tiden. Fik jeg forresten sagt at jeg også har købt en iPod Photo 40GB (ja, det gjorde jeg vist :). Nu tror jeg også at det er ved at være tid til at holde en lille pause med indkøb. (i hvert fald indtil, at jeg har fundet noget andet spændende) Det næste bliver nok en 24″ Dell fladskærm, desværre er der bare lang ventetid på den endnu, men til juni skulle det se bedre ud.

Ud over de nye indkøb, har jeg også haft nok arbejde. Da jeg skulle skifte til Tiger, fik jeg desværre ikke taget backup af et par ting, som gjorde at jeg måtte arbejde lidt ekstra de følgende dage. Men hva, så fik jeg da ryddet godt op på min computer.
Men ikke mere for denne gang – jeg vil hoppe over i sengen og se lidt tv.