Minolta DiMAGE A1

Jeg havde længe haft overvejelser omkring at købe et godt kamera. Jeg havde f.eks. et kig på Canon EOS 350D, men det er alligevel en del penge at skulle af med, når man ikke rigtigt ved hvor seriøst man vil bruge kameraet. Et sæt med objektiv, flashram og kamera løb hurtigt op i 8-9.000 kr.
Minolta DiMAGE A1
Men heldigvis, for min pengepung i hvert fald, så havde skwizie lige sat sit kamera til salg på papkassen.dk og gjorde lidt reklame for den på #php.dk @ quakenet.
Det drejede sig om et Minolta DiMAGE A1, som han skulle have 4.300 kr for inkl. 256 MB CFkort, taske og ekstra batteriholder med batterier. Altså et perfekt begyndersæt.
Efter mange overvejelser, besluttede jeg mig så for at købe sættet – og allerede næste dag havde jeg det.
Nu skulle der bare leges. Efter en hurtig gang læsning af den danske manual, gik jeg igang med nogen af de smarte funktioner. Resultatet kan ses på gallery.baah.dk/leg/0329.

Forresten – da jeg næsten var færdig med at skrive dette indlæg, gik strømmen i en del af Kolding. I det tilfælde er det godt nok dejligt både at have en ups stående, men også at arbejde på en bærbar. Strømmen kom heldigvis tilbage 5 min efter – men alligevel praktisk nok at man ikke mister alt, som man ikke lige havde fået gemt :)