Category Archives: DTU

Så er starten gået

I går var så den første dag på DTU, hvor vi startede med en gang morgenmad sammen med de andre nystartede Elektroteknologi og Kommunikationsteknologi-studerende. Derefter blev vi delt ud i nogle tankelgrupper, som er en slags lille hjælpe gruppe, hvor en ældre studerende kan hjælpe os nu igennem det første år på studiet.
Efter en rundvisning og et par taler, så blev det igen tid til at drikke lidt igen – men nu holder jeg vist også pause indtil på fredag, hvor der er sensommerfest.

Lige nu, prøver jeg på at komme igennem en bog som hedder “Fundamentals of Digital Logic with VHDL Design”, hvilket er ret tør. Især når det ikke lige frem er det emne man interessere sig allermest for. Men jeg kommer vel nok igennem. Forelæsningen starter først klokken 13 og nu er klokken ca. 9.

Skål!

Hey, så er man kommet hjem fra en kanon rustur og er selvfølgelig godt smadret. De sidste par dage er det ikke blevet til meget mere end 3-4 timers søvn hver nat sammensat med en masse øl.
Faktisk drak vi så mange på vores rustur, at vores rustursvejledere ikke havde set noget ligende. 4100 øl på 5 dage og 60 personer. Det må man sige at være ret godt klaret. Den lokale købmand som leverede øl, kunne i hvert fald ikke følge med.
Nå, men nu vil jeg til at få svaret på en masse mails og så liste i seng – fik kun en times søvn i nat.

Rustur

Nu er der kun en uge til at jeg starter mit nye studie på DTU. Det betyder at det er blevet tid til rustur, som der for min gruppe kommer til at foregå i nærheden af Skælskør i en stor spejderhytte. Sjovt nok, så var jeg til grillaften i lørdags, hvor en af dem som står for rusturen også deltog, så jeg fik et par gode ideer til hvordan jeg kunne udklæde mig – men da jeg skal være en pimp, bliver det nok ikke til den store udkældning fra min side.

Mere fra DTU

Så fik man en stor bunke af papir, bøger osv fra DTU samt polyteknisk, om alt muligt man skal vide før man starter på uddannelsen.
Der er vist nok læsestof til de næste mange aftener – men okay, jeg vel lige så godt vænne mig til det.
Jeg synes nu alligevel at det er utroligt, at man kan få to bøger på begge over 100 sider omkring det at gå på DTU… men nok om det. Der er jo mange ting, som der er rart at vise som ny på studie.