Jeg er netop hjemvent efter en hyggelig tur i København sammen med Louise, hvor vi efter en tur på Jensens, smuttede vi ind i Palads for at se Ice Age 2. Dette er bestemt en film som kan anbefales for folk i alle aldre.
Der var måske lidt mere historie i 1'eren, men jeg grinte bestemt mere under denne film.
Derudover kigger jeg lidt på ny mobil, efter som jeg nok ikke gider at vente meget mere efter SE 990, som først ser ud til at komme i 3. kvartal. I stedet planlægger jeg at skifte min SE P800 ud med en Qtek 9100. Jeg har dog ikke helt prøvet modellen endnu, men regner med at smutte forbi den nærmeste teliabutik for at afprøve den.
Jeg har søgt lidt på nettet til hvad andre folk siger til den, og de fleste er glade for den. En overgang havde de problemer med den og telefonnettet, men det lyder til at være løst i den nyeste firmware. Min næste bekrymring bliver så synkronisering med min Mac. Den er ikke direkte understøttet af iSync, men man skal igennem et 3. part program. Dog ser det ud til at de er igang med at lave undersøttelse for Mac, så det er bare at vente lidt.