Så er det jo ved at være jul og selvom vejret ikke lige frem har vist sig fra den mest hvide side, så kan det mærkes på en anden måde. Nemlig at julen også betyder eksamenstid på DTU, hvilket i år dog kun betyder 2 eksaminer for mig.
Matematik og Digital Elektronik. Matematikken var så i torsdags, og det gik nok ikke lige så godt som jeg havde håbet på – karakteren tæller dog kun 1/4-del, så man kan nå at redde den hjem på sommereksamen samt hjemmeopgaver og rapporter.
Den anden – Digital Elektronik – skal jeg op i den 19. decembter, og bliver nok lidt lettere, men lad os nu se. Der skal i hvert fald stadig lige læses en del op og laves nogle gamle eksamenssæt.
Derudover er jeg kommet lidt igang med noget Ruby on rails som jeg skrev om i et tidligere indlæg at jeg havde købt nogle bøger som omhandlede.
En lille sidste note – start aldrig på at spille Transport Tycoon – man bliver sq bidt af det igen. For de få (eller sikkert mange desværre) som ikke kender til det, er det et spil ligende SimCity, hvor det her ikke gælder og at bygge byer, men at starte og køre ens eget transportfirma, hvor man skal transportere mange forskelige typer gods, personer og mail rundt på et kort til de rigtige steder. Spillet er faktisk ved at være ret gammelt. Deluxe udgaven udkom i 1995 og nu er nogen også begyndt at lave en OpenSource udgave, OpenTTD, som virker på alle styresystemer. Det er dog ikke helt gratis, da det stadig kræver et par orginalfiler for at køre. Den har så lidt flere funktioner, dog uden at ødelægge plottet og grafikken i spillet. F.eks. er multiplayer blevet bygget godt ind i spillet.
Efter at jeg kom til at snakke lidt med nogle andre på DTU om det, endte det faktisk med at vi oprettede en brugergruppe på DTU, for folk som spiller OpenTTD. Det viste sig at mange faktisk havde spillet det meget tilbage i 1993-1996, lige som jeg selv…. men igen, LAD VÆR, tiden flyver bare afsted :)
One response to “Jul == eksamenstid”