Monthly Archives: december 2012

SSD vækker liv i gammel computer

Her i juledagene sad jeg og læste et par gamle stjernemarkerede blogindlæg via den bedste RSS reader til iPhone og iPad (Reeder) Som et udspring af en gammel bekendt skriver omkring brugervenlighed ved installation af ny harddisk i en macintosh, gav det mig lysten til at skrive et blogindlæg igen.

http://justaddwater.dk/2010/02/04/mac-harddisk-upgrade-usability-improvements/

Jeg har i snart et år overvejet om jeg skulle udskifte min gamle iMac 24″ fra 2007 ud med en ny iMac. Jeg har dog holdt mig tilbage, og ventet på fremvisningen af den nye model. Da den så blev vist frem til efteråret, med udgivelse omkring december, havde jeg besluttet mig for at jeg nok kunne nøjes med at sætte en SSD disk i min gamle imac.

Det gjorde jeg ud fra følgende x grunde

  • Prisen for Fusion Drive er lidt pebret. Har det i min MacMini på arbejdet.
  • Den gamle iMac har CPU nok til hjemmekontor, og bedre grafikkort og USB3 har jeg ikke behov for.
  • Manglende CDrom/DVD drev.
  • Prisen for 27″

enter image description here

Priserne på Solid State Disks er jo faldet meget den sidste tid. Jeg endte derfor med at købe en 512GB disk, om nu er kommet ned i ca. 2500 kr fra Samsung (840 serien) Denne skal udskifte den gamle Hybrid disk som jeg satte i for et par år siden.

Selve udskiftningen af harddisken kan virke ret skræmmende, men kræver kun lidt fingernemhed, og måske en ekstra hånd omkring fjernelse af skærmen (som fint går ind over ting hvor gaffatape kan bruges).

En guide til udskiftening af harddisk kan læses her:

og som video her

Brugervenlig installation af ny harddisk

Siden artiklen, som nævnt i starten af indlægget, er blevet skrevet, er der sket lidt ved brugervenligheden. Ved nye Macintosh, er der ekstra boot disk ved siden af harddisken, som indeholder Mountain Lion installationsfiler, så man kan genskabe fra backup (f.eks. med TimeMachine) eller installere på ny, hvis man har skiftet harddisken ud.

Desværre er det ikke tilfældet for en gammel iMac fra 2007. Derfor måtte jeg benytte mig en anden løsning. Via AppStore kan man hente Mountain Lion installationfilerne hvilket man kan bruge til at lave en boot DVD eller USB. Da det kræver en dobbeltsidet DVD, samt at hastigheden er hurtigere med USB, benyttede jeg mig af den sidste løsning. Jeg benyttede programmet Lion DiskMaker. Det er nemt og hurtigt overstået. Derefter er det bare at boote op på USB’en, ved at holde ALT nede ved boot og derefter får man valget at boote på USB.

Start på en frisk

Normalt plejer jeg genskabe fra min backup når jeg skifter harddisk ud, men denne gang valgte jeg at installere fra grunden. Det valgte jeg af flere grunde. F.eks. så var min iMac’s installation ret gammel. Jeg kan ikke mindes at jeg har geninstalleret siden jeg købte computeren i 2007. Jeg tror også at det har noget ekstra at betyde for hastigheden, at man laver en frisk installation. Det gør det også muligt at få noteret ned hvilke programmer man bruger i dagligdagen. Læs mere omkring dette på siden om programmer på mac

Resultat Min gamle iMac har bestemt fået nye krafter, og virker nu igen rigtigt hurtigt. Det er rart at når man bruger Aperture, Word eller Excel så er hastigheden virkelig hurtig.

Og hvis jeg mangler nogle filer fra den gamle disk, så kan jeg altid hente dem fra min TimeMachine backup, eller fra den gamle harddisk via USB til SATA adapter.

Jeg har nu SSD i alle de maskiner jeg arbejder med til daglig. Det er vejen frem og vil aldrig kunne gå tilbage til almindelige harddiske. Det er alle pengene værd.