Nem opdatering af wordpress fra shell

Efter at wordpress har fået automatisk opdatering af både plugins og grundsystemet direkte fra administrationen, har jeg prøvet at benytte det. Jeg synes dog at det til tider har svinget meget om det har virket eller ej hvilket altid har betydet at jeg har brugt mere tid på det end hvad godt var.
Ofte var det rettighedsproblemer eller filer som slet ikke eksisterede osv. Derudover tog det ofte også ret lang tid at opdatere via administrationen.

Men da jeg har min webside liggende via [FairWeb](http://fairweb.dk “FairWeb Aps – Billig og stabil hosting af webhoteller og virtuelle maskiner til private og virksomheder”), hvor SSH adgang er enabled for webhotellet som kører via Cpanel, burde det let kunne klares uden brug af websiden.

I dag ville jeg så opgradere til den nyeste, som hedder 3.0.1 og søgte hurtigt på google for at se om wordpress ikke havde en standard metode fra wordpress.
Det viste sig dog at være noget nemmere end først antaget.
Jeg fulgte sådan set bare denne guide: http://www.cyberciti.biz/tips/howto-upgrade-wordpress-from-linux-unix-shell-prompt.html

Først backup
——————

tar -zcvf ~/tmp/backup18okt2010.tar.gz ~/public_html
mysqldump -u $user -p $database > ~/tmp/wp18okt2010.blog.db.sql

Installation
——————
Herefter hente den danske version af wordpress og installere denne

cd ~/tmp
curl -O http://da.wordpress.org/wordpress-3.0.1-da_DK.zip
unzip wordpress-3.0.1-da_DK.zip
cp -avr ~/tmp/wordpress/* ~/public_html/

Derefter skal du huske at gå ind på http://domain.tld/wp-admin/upgrade.php for at opdatere databasen.

Oprydning
——————
Slette installationsfilerne

rm -rf ~/tmp/wordpress ~/tmp/wordpress-3.*-da_DK.zip

og evt backup’en hvis du ikke vil have den mere.

Det var sådan set det. Og nu fik jeg endelig skrevet et rigtigt blogindlæg samtidig med at få wordpress og plugins opdateret. Jeg fandt ud af at noget det som kunne have drillet wordpress er hvis man engang har hentet det via SVN.